Homoseksuelle i danmark ægteskab

[North Las Vegas]

Taiwanerne siger nej til ægteskab mellem homoseksuelle

---

❤ : Homoseksuelle i danmark ægteskab

---

»Der stod bare en mand og viftede med den,« husker Erik Ladefoged. »Det er stadig ganske vanskeligt at være transkønnet, homoseksuel og — især — biseksuel,« siger professor i sexologi ved Aalborg Universitet Christian Graugaard, der forsker i LGBT-personers trivsel. Mange mænd anholdes for onani på offentlige toiletter. Der er dog mange nutidige troende, som ikke opfatter ordene i de hellige skrifter bogstaveligt og godt kan acceptere homoseksualitet, men i de fleste muslimske samfund er homoseksualitet forbudt.

« »De Konservative — regeringen — var imod alt, hvad vi foreslog, så dem opgav vi meget hurtigt. Homoseksuelle vielser I 2012 blev 51 homoseksuelle par viet i en kirke. I alle tilfælde er der tale om en fordømmelse af homoseksuelle handlinger.

Især statsminister Anders Fogh Rasmussens positivt stemte udtalelser har skabt både røre internt i partiet og tvivl om, hvad Venstres holdning egentlig er. Udgivelsen af Panbladet stopper indtil videre. Dermed bliver Homoseksuelle i danmark ægteskab det femte land i verden, der tillader fuldt ægteskab mellem homoseksuelle og således overhaler Danmark i progressiv lovgivning om homoægteskaber. « Bankmanden gav Erik Ladefoged sin adresse — han boede på Bjelkes Allé på Nørrebro — og da Erik Ladefoged nogle timer senere traskede op til bussen gennem de natmørke gader, tænkte han stadig på den flotte fyr fra klubben. De gamle hinduistiske tekster omtaler ikke homoseksualitet, men nævner hijra, som er et tredje køn, der både har mandlige og kvindelige egenskaber. Den lyserøde trekant, som efterfølgende har været brugt af homoseksuelle organisationer verden over, var det symbol, bøsser i kz-lejrene bar på deres fangedragt. »Det var en lidt ældre bankmand. Generelt bryder Karsten Skawbo-Jensen sig ikke så meget om kampen for ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle. Stefans Kirke lidt længere henne ad Nørrebrogade, hvor både den tidligere og den nuværende præst er homoseksuelle. Den danske folkekirke er derfor ikke en kirke for hele folket eller mere præcist, den er ikke en ang en kirke for alle kristne. Karsten Skowbo-Jensens indlæg i Kristeligt Dagblad fra den 17. Den nye procedure medfører, at transkønnede, efter en 6 måneders refleksionsperiode, selv kan beslutte, at skifte juridisk køn, og modtage et nyt cpr-nummer.

Danske homoseksuelle fædre - Antallet af aidsramte har været nedadgående i Uganda, men udviklingen er på det sidste stagneret, hvilket kan tyde på, at de homoseksuelle på grund af folkestemningen og den nye lov enten ikke tør søge lægehjælp eller ligefrem bliver nægtet det.

Han skulle egentlig bare tisse, man da han slog døren op til det offentlige toilet på Amager, hvor han boede sammen med sin mor, så han noget, han aldrig skulle glemme. »Der stod bare en mand og viftede med den,« husker Erik Ladefoged. »En anden havde stiv pik. « Han var chokeret, men ikke bange. Og selv om han skammede sig over det, begyndte han fra den dag at komme jævnligt på toilettet. « I dag sidder Erik Ladefoged i en lyserød Ralph Lauren-polo i en lys Østerbro-lejlighed, hvor han bor med sin mand, Kim Nørgaard. Han er 72 år og pensioneret lærer — og han har været med hele vejen: Fra dengang homoseksuelle måtte skjule sig i parker og på toiletter, til 1960'ernes protestbevægelser og til de første homoægteskaber i 1989. »I dag kan vi det hele,« siger Erik Ladefoged og smiler. Han er sommersolbrændt og har maosko på fødderne. »Vi kan blive velsignet i kirken, adoptere børn, blive insemineret. Hvad er der tilbage? Det har været en overraskende hurtig udvikling. « Siden Erik Ladefoged var ung, har danskernes forhold til homoseksualitet gennemgået en utrolig tranformation. Tag bare den såkaldte Blovstrødsag: I 1961 blev en 58-årig overlærer i den lille by Blovstrød på Nordsjælland presset til at sige op efter 35 år som lærer på den lokale skole, fordi en kollega havde fundet homoerotiske nøgenbilleder på hans værelse. Episoden vakte så stor debat, at — kun 15 procent af danskerne mente, at en overlærer skulle have lov at fortsætte i sit job, hvis han var bøsse. Den Radikale undervisningsminister Kristen Helveg Petersen udtalte til Information, at han personligt ville »fraråde homoseksuelle at vælge lærergerningen«. Sådan var holdningen dengang. Viggo Kampmann var statsminister, Bob Dylan havde netop udgivet sin første plade, og danskerne var massivt imod homoseksualitet. Så hvordan gik det til, at der kun skulle gå 27 år, før to ældre herrer i matchende hørjakkesæt en lun efterårsdag i 1989 kunne træde ud fra Københavns Rådhus som verdens første homoseksuelle ægtepar? I 2007 kunne homoseksuelle blive kunstigt befrugtet, i 2010 kunne de adoptere børn, og fra 2012 kunne de blive viet i kirken. Hvordan gik det så hurtigt? Dansk homoforsknings grand old man, Henning Bech, gennemgik i en bog fra 2002 de historiske meningsmålinger og konkluderede, at der i 1999 kun var omkring 7 procent af befolkningen med »en udpræget modvilje« mod homoseksuelle. Modstanden er »støt og roligt smuldret«, som forfatter Peter Edelberg formulerer det i bogen Storbyen Trække r. Da Dansk Folkepartis nestor, Søren Krarup, i maj i år brugte udtrykket på DR2, blev han offentligt fordømt. Sådan gør man altså ikke i år 2017. I dag kan man nærmest blive fyret for at mene det, to tredjedele af danskerne mente i 1962. Homoseksualitet er — som kønsforsker Michael Nebeling Petersen fra 2015 — gået fra et være en trussel imod den sociale orden til at være et symbol på danske værdier. Så når Copenhagen Pride i næste uge snor sig gennem hovedstaden, bliver paraden tiljublet af både børnefamilier, statsministeren. Sådan var det ikke, da Erik Ladefoged var ung. Han frekventerede byens homomødesteder — parker og S-togstoiletterne »der var altid bid i myldretiden,« som han siger — men han holdt det for sig selv. Han kendte ingen andre homoseksuelle, og der var ingen homoseksuelle idoler. En dag blev han anholdt på toilettet på Amager. »Der stod en civilbetjent derinde med den fremme; uden at tisse,« fortæller Erik Ladefoged. »Men så snart vi andre begyndte at gøre noget, så værsgo: Ud i salatfadet udenfor. Når betjenten så havde fanget 0tte-ti stykker, blev vi kørt ind på stationen. Vi sad i et venteværelse og ventede på at skulle afhøres, og jeg kan tydelig huske, at nogle af mændene sad og lavede aftaler med hinanden. « Efter Anden Verdenskrig var der vokset en homoseksuel subkultur frem i København med trækkerdrenge og anonym toiletsex. Befolkningen var skræmt fra vid og sans. Mange så homoseksualitet som en social sygdom, forklarer Peter Edelberg, der med Storbyen Trækker har beskrevet homoseksualitet i Danmark fra 1945 til 1976. En dag i 1967, mens Erik Ladefoged læste på seminariet, prikkede hans siddekammerat ham på skulderen. »Jeg har været på et nyt sted inde i byen,« fortalte han. »Dér skal vi hen. Der danser mændene med hinanden. Det er lige noget for dig. « Erik Ladefoged havde ellers aldrig fortalt vennen om sit dobbeltliv — men måske kunne han fornemme det. De tog i hvert fald i byen på en lukket klub på Åbenrå gade i det indre København, red. »Det var en lidt ældre bankmand. En flot fyr,« husker han. »Han syntes, at vi skulle tage hen til ham, men det turde jeg ikke. « Bankmanden gav Erik Ladefoged sin adresse — han boede på Bjelkes Allé på Nørrebro — og da Erik Ladefoged nogle timer senere traskede op til bussen gennem de natmørke gader, tænkte han stadig på den flotte fyr fra klubben. Og så traf han en beslutning: »Jeg kører derud! « Han prajede en taxa og satte kursen mod Nørrebro, men ved Nørrebros Rundel fik han kolde fødder. »Nej, vent, vi skal til Amager,« sagde han til chaufføren. Men ved Nørreport, fortrød han igen. »Nej, vi skal alligevel til Nørrebro. « Chaufføren stoppede bilen. Han ville vide, om Erik Ladefoged havde nok til den lange tur, men det gik an, og så stod han pludselig alene foran lejligheden på Bjelkes Allé med hjertet i halsen. Klokken var 23, da han endelig ringede på døren. Efter et øjeblik lukkede bankmanden op, han havde stort set ikke noget tøj på. Det er mig,« sagde Erik Ladefoged og smilede. »Det er altså ikke så godt,« svarede bankmanden. »Jeg har en anden med hjem. « Og så tog Erik Ladefoged sporvognen tilbage til Amager. Men noget var forandret. »Efter den aften, kunne jeg ikke lyve for mig selv mere,« siger han. »Jeg begyndte at se i øjnene, at ja, jeg var homoseksuel. « 76-årige Wilhelm von Rosen drikker en lille fadøl ved vinduet på homobaren Oscar Bar Café i det indre København. Han er nybarberet, gråhåret og har smilende øjne. Og så er han tidligere seniorforsker på Rigsarkivet — få mennesker i landet ved mere om homoseksuelles historie end ham. »Det hele begynder i slutningen af 1800-tallet,« siger Wilhelm von Rosen og knytter hænderne i ren iver. »Dér blev homoseksualitet opfundet, og der opstod en helt ny mennesketype: Én, to, tredje køn. « I middelalderen og renæssancen fandtes der ikke homoseksuelle, forklarer han, sex mellem to mennesker af samme køn, var en ulovlig handling — ikke en personlighed. Men det ændrede sig i 1800-tallet. Videnskaben skubbede langsomt kristendom og biedermeier til side, og pludselig fiflede tyske psykiatere med den revolutionerende tanke, at homoseksualitet ikke var en handling — det var noget, man var født med. »Det blev noget, man var,« som Wilhelm von Rosen siger. Og det var både godt og skidt: På den ene side har det nye syn på homoseksuelle skabt fordomme om, at alle homoseksuelle er på en bestemt måde — bøsser er pivede; lesbiske er voldsomme. På den anden side har det også sået frøene til den homoseksuelle frigørelse — for hvis man ikke kan lave homoseksuelle om, er samfundet måske nødt til at acceptere dem, som de er. Det sværeste var hans mor. Hun satte sig i en stol og græd, da hun fik det at vide. »Da jeg stod op næste morgen, sad hun i den samme stol,« siger Erik Ladefoged. »Hun bebrejdede sig selv og sagde, at jeg ikke måtte sige noget til familien. « Men katten var ude af sækken, og da Erik Ladefoged i 1969 blev tilbudt et job som lærer på N. Så det er ikke noget problem. Frisindet ankom i tre etaper, forklarer professor i sexologi ved Aalborg Universitet, Christian Graugaard. Først Det Moderne Gennembrud og den spirende feminisme. Så Mellemkrigstiden, hvor de kulturradikale talte om at sætte seksualiteten fri. Babyboomerne var vokset op med fred, velfærd og økonomisk vækst, og de så anderledes på samfundet end deres forældre. Det var en ny tid. Det var højest overraskende. Da politiet i New York en varm junimorgen i 1969 forsøgte at rydde homobaren Stonewall Inn i Greenwich Village, gik de homoseksuelle til modangreb. De var rasende; frustrerede og trætte af årtiers diskrimination, og en bølge af optøjer skyllede pludselig gennem byen — det varede i tre dage og endte med oprettelsen af Gay Liberation Front. De homoseksuelle gjorde som borgerrettighedsbevægelsen, feministerne og Vietnam-demonstranterne: De organiserede sig og protesterede. I Danmark blev Bøssernes Befrielsesfront dannet i 1971. »Der opstod en ny bevidsthed blandt unge homoseksuelle,« siger Wilhelm Von Rosen, der var med til at starte Bøssernes Befrielses Front. »Begrebet 'at leve i skabet' blev født her. Før var homoseksuelle født til altid at leve i skabet — det var for farligt at afsløre sig. Men nu skulle man ud. Både for ens egen skyld og for samfundets skyld. Mentaliteten ændrede sig, så mange tænkte: 'Vi skal ikke finde os i det her. »Hvordan kan du vide, du ikke er bøsse, hvis du aldrig har turdet at holde en mand i hånden,« sang Bent Jacobsen akkompagneret af tidens musikstjerner: Anders Koppel, Kasper Winding og Jens Rugsted. Kærlighedens kroppe spørger ikke om køn En mands krop er smuk og varm Som en kvindes Forstår du ikke det? Forstår du da ingenting? Men danskerne forstod det faktisk godt. I en mente kun 10 procent, at homoseksuelle havde en dårligere moral end andre mennesker, og kun 16 procent svarede, at homoseksuelle selv var »skyld« i deres seksualitet. På ét årti var alt blevet vendt op og ned. »Det er ligesom i 1789,« siger Wilhelm Von Rosen. Og dagen efter blev Bastillen stormet. « Bent Hansen, sekretariatsleder for Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske fra 1984 til 1994, var nervøs, da han den 26. I årevis havde han kæmpet for homoseksuelles ret til at blive gift — han havde holdt møder med politikere og eksperter og endda fået nedsat en kommission om »«, og nu skulle det hele stå sin prøve; nu skulle Folketinget, som det første parlament i verden, stemme om at give homoseksuelle lov til at blive viet på landets rådhuse. Uden for vinduerne skinnede solen varmt og symbolsk, men han følte sig langtfra sikker. »Vi havde lavet et kæmpe lobbyarbejde,« siger Bent Hansen, som i dag er 69 år gammel. Det lød tilstrækkelig nøgternt. Men tiden havde også arbejdet for os: kvindebevægelsen, studenteroprør, fri abort. « »De Konservative — regeringen — var imod alt, hvad vi foreslog, så dem opgav vi meget hurtigt. Vores allierede var De Radikale, SF, Socialdemokratiet og VS. « Bent Hansen var sikker på, at Socialdemokraterne, SF og VS ville stemme for forslaget — det vidste alle — men hvad med De Radikale? I 1988 havde Poul Schlüter udskrevet valg, og nu sad Bent Hansens allierede pludselig i regeringen, så ingen vidste, om de ville stemme sammen med De Konservative. De Radikale folketingsmedlemmer stemte for, og partiets ministre forlod salen, så de ikke behøvede stemme imod. Både Venstre, Konservative, De Radikale og Fremskridtspartiet havde stillet deres medlemmer frit til at stemme, som de ville — med enkelte undtagelser stemte hele Venstre og Konservative imod, mens Fremskridtpartiet var splittet i to dele. Alt i alt en komfortabel sejr for de homoseksuelle. »Vi havde besluttet, at hvis det blev stemt igennem, ville vi ikke råbe hurra,« siger Bent Hansen. »Vi ville rejse os op, tage hinanden i hænderne og bukke. Så det gjorde vi. Og vi græd af glæde. « Bagefter holdt Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske fest i Knaphulstræde, hvor ja-politikerne som Torben Lund SF og Pia Gjellerup S kom til fadøl og solskin. Knap seks måneder senere blev Erik Ladefoged gift med sin kæreste Kim Nørgaard på Frederiksberg Rådhus. Da de trådte ud fra rådhuset, sang en gruppe venner for dem. »Det greb mig mere, end jeg havde regnet med,« siger Erik Ladefoged. »Det må jeg indrømme. « Så er ingen i tvivl. »I dag ville min mors reaktion være et særsyn, på den måde har tingene virkelig ændret sig,« siger Erik Ladefoged. Han føler sig hverken begrænset eller diskrimineret på grund af sin seksualitet. Bastillen er faldet, og verden er forandret. »Nu er der så mange flere åbne homoseksuelle — politikere, kunstnere, skuespillere. « Selv om LGBT-personer i Danmark får det bedre og bedre, er der stadig problemer. I 2009 viste en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, at unge homoseksuelle oplever mere angst og uro end unge heteroseksuelle, og en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fandt i 2015, at der er tre gange så mange selvmordsforsøg blandt homo- og biseksuelle end i resten af befolkningen. »Det er stadig ganske vanskeligt at være transkønnet, homoseksuel og — især — biseksuel,« siger professor i sexologi ved Aalborg Universitet Christian Graugaard, der forsker i LGBT-personers trivsel. Et andet væsentligt problem er homofobi i indvandrermiljøer. I 2009 svarede 55 procent af danske muslimer i en undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Capacent, at homoseksualitet var »helt« eller »overvejende« uacceptabel — blandt de 18 til 34-årige var tallet 45 procent. »Det knytter sig til familiens ære,« siger Mateen Hussain, der er forperson for foreningen Saabah, som støtter LGBT-personer med anden etnisk baggrund. « Man kan høre Erik Ladefogeds fortælle mere om den anonyme sex blandt homoseksuelle i Radio24syvs dokumentar. I en tidligere version af denne artikel hed det, at Bent Hansen var formanden for Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske fra 1984 til 1994. Det er ikke korrekt. Bent Hansen var sekretariatsleder i foreningen fra 1984 til 1994. Han var formand fra 1998 til 2002. Artiklen giver et godt historisk overblik over den juridiske kamp, som selvfølgelig hænger sammen med generel accept, men det er ikke et 1:1 forhold sådan som det antydes her. Bennike en af de mænd der ikke mener lesbiske er rigtige homoseksuelle, at det kun er mænd der kan være det, når det samtidig skl ses som ulækkert. En lesbisk kvinde ses af mange mænd blot på som liderlig kvinde der kan pifte deres seksliv op. Det være sig når de wanker til lesbisk pornografi, eller hvis de er så heldige at få sig en trekant. Dem findes der sørgeligt nok stadig en del af. Eller kvadrupelt, hvis det er i orden at han er homoseksuel, men ikke det andet. Men det hjælper måske ikke så meget for vor eksemplariske og ultimative outsider. Det er en fejl at antage, at DK er et homogent land, hvad angår accept af homoseksuelle - der er forskel på Frederiksberg og Fjerritslev. Man skal ikke langt ud på landet for at opleve homofobi. Imorges sad jeg i et S-tog fra Vestegnen mod Københavns Hovedbanegård og kunne lægge øre til en flok etnisk danske unge mænd, som højlydt udtrykte deres mishag overfor homoseksuelle. Der er lang vej endnu.

Homoseksuelles rettigheder gennem tiden 1
Især statsminister Anders Fogh Rasmussens positivt stemte udtalelser har skabt både røre internt i partiet og tvivl om, hvad Venstres holdning egentlig er. Udgivelsen af Panbladet stopper indtil videre. Dermed bliver Homoseksuelle i danmark ægteskab det femte land i verden, der tillader fuldt ægteskab mellem homoseksuelle og således overhaler Danmark i progressiv lovgivning om homoægteskaber. « Bankmanden gav Erik Ladefoged sin adresse — han boede på Bjelkes Allé på Nørrebro — og da Erik Ladefoged nogle timer senere traskede op til bussen gennem de natmørke gader, tænkte han stadig på den flotte fyr fra klubben. De gamle hinduistiske tekster omtaler ikke homoseksualitet, men nævner hijra, som er et tredje køn, der både har mandlige og kvindelige egenskaber. Den lyserøde trekant, som efterfølgende har været brugt af homoseksuelle organisationer verden over, var det symbol, bøsser i kz-lejrene bar på deres fangedragt. »Det var en lidt ældre bankmand. Generelt bryder Karsten Skawbo-Jensen sig ikke så meget om kampen for ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle. Stefans Kirke lidt længere henne ad Nørrebrogade, hvor både den tidligere og den nuværende præst er homoseksuelle. Den danske folkekirke er derfor ikke en kirke for hele folket eller mere præcist, den er ikke en ang en kirke for alle kristne. Karsten Skowbo-Jensens indlæg i Kristeligt Dagblad fra den 17. Den nye procedure medfører, at transkønnede, efter en 6 måneders refleksionsperiode, selv kan beslutte, at skifte juridisk køn, og modtage et nyt cpr-nummer. Local match dating الزواج على الانترنت بين الرفض والقبول Best dating script 2017